Den kognitive behandling

Den grundliggende ide i kognitiv terapi er, at patienten gøres opmærksom på sine negative tanker eller irrationelle opfattelser af bestemte situationer eller sammenhænge og derved hjælpes til at forstå og håndtere sine problemer.

Kognitiv terapi handler derfor om at lære at håndtere sine problemer ved at ændre måden, hvorpå man tænker og handler. Derfor fokuserer man i den kognitive terapi på:

• Hvad patienten tænker om sig selv, verden, livet og andre mennesker
• Hvordan patientens handlinger påvirkes af tanker og følelser.

Ved at tale om disse emner kan kognitiv terapi hjælpe patienten til at ændre måden, hvorpå han/hun tænker ("kognition") og handler ("adfærd").

Vi tænker, vi sanser, vi føler, vi handler

Den kognitive terapi tager udgangspunkt i måden, vi mennesker tænker på. Vores tanker opstår af sig selv (automatisk) ud fra den situation, vi er i. Automatiske tanker kan vi ikke styre, de kommer bare til os. Det samme gælder de reaktioner der sker i vores krop og de følelser der derved opstår. disse 3 faktorer - tankerne, sanserne, følelserne - har betydning for vores adfærd og handlinger.

i den kognitive terapi samarbejder patienten og behandlerne om at afdække de automatiske negative tanker, ubehagelige signaler fra kroppen, negative følelser og uhensigtsmæssig adfærd der sker i den kritiske situation, eksempelvis før et PNES-anfald.

I terapien forholder vi os til den mest centrale negative tanke hos patienten og arbejder sammen med at finde beviser og modbeviser for tanker og finder realistiske alternative tænkemåder samt konstruere realistiske adfærdstræningsforløb for gradvist at mestre, eksempelvis at gå i supermarked og købe ind.

Terapeutiske aktiviteter

I psykoterapeutisk afdeling går den kognitive model intergreret i de forskellige treapeutiske aktiviteter, der er under indlæggelsen. En overvejende del af behandlingen forgår i gruppe af 6 patienter og 2 terapeuter.

• Den kognitive terapigruppe har fokus på: terapimodellen som helhed og de automatiske negative tanker.
• Selvværdsgruppen forkusere på: tanker om sig selv og andre, styrkelse af selvværd og hensigtsmæssig adfærd.
• Mestringgruppen forkusere på: træning af struktur og aktiviteter som patienten kan udføre i hjemmet i de weekender, hvor der ikke er program i afdelingen.
• Musikterapien har forkus på: at patienten opnår kontakt med og udtrykker sine følelser gennem musik og lyd.
• Social adfærdstræning har fokus på: at patienten genvinder tabte færdigheder (fx at være alene, at køre bus, at gå i butikker).
• Afspæning og motions timerne har fokus på: at øge patientens opmærksomhed på kroppen. Mange patienter går ofte rundt i en spændingstilstand og har derved tilbøjelighed til at overtolke eller overse kroppens signaler.

Derudover er der individuelle samtaler med kontaktperson og læge efter behov og ca. 2 individuelle samtaler med psykolog og deltagelse i et yværfagligt behandlingsmøde 2 gange under forløbet.