Under indlæggelsen
Besøgstid
Der er fri besøgstid på Epilepsihospitalet, dog under hensyntagen til undersøgelser og behandling. Generelt skal der være ro på afdelingerne kl. 23:00.
Kantine og kiosk
Som patient kan du og dine gæster benytte kantinen og kiosken, som har åbent på alle hverdage. Tjek udvalg og åbningstider på Faciliteter.
Telefon til hospitalet
Se under de enkelte afdelinger i menupunktet "Korttids Sengeafdelinger".
Rygning
Hospitalet er røgfrit. Rygning er kun tilladt udendørs.
Aktiviteter
Mens du er på Epilepsihospitalet, kan du benytte en lang række at tilbud, som for eksempel:
Motionscenter
Du er velkommen til at bruge Filadelfias motionscenter. Du kan få mere at vide om motionscentrets åbningstider på den afdeling, hvor du er indlagt.
Mens du er indlagt, har du også mulighed for andre aktiviteter som badminton, løbeture, gymnastik, volleyball samt afspænding. Se under Faciliteter.
Værksteder
Du kan blive henvist til et af de mange værksteder på Værkstedscenter Filadelfia. Der er bl.a. tekstilværksted, læderværksted og smedeværksted.