Søg

  Search
Patientinfo  >  Patientsikkerhed
  

Patientsikkerhed

Epileptiske anfald kan være forbundet med fare, og derfor prioriterer Epilepsihospitalet patientsikkerhed. Under indlæggelse gælder et af to niveauer af patientsikkerhed.

Almindelig patientsikkerhed:
De fleste patienter er omfattet af almindelig patientobservation, hvorved forstås personalets opsyn med og observation af patienterne. I forbindelse hermed kan det være nødvendigt at aftale en begrænsning af patientens færden under indlæggelsen. Endvidere kan den almindelige patientobservation suppleres med anfaldsregistrering, dvs. video-optagelse af patienten på afdelingen.

Skærpet patientsikkerhed:
Det andet og skærpede niveau af patientsikkerhed betegnes patientovervågning, som anvendes, når patienten befinder sig i en tilstand med øget risiko for krampeanfald. Ved overvågning optages – når patienten befinder sig i sengen – video, som konstant overvåges fra Epilepsihospitalets centrale overvågningsenhed. Når patienten er ude af sengestuen, fører personalet hyppigt tilsyn med patienten, som ikke må forlade afdelingen uden personalets ledsagelse. Overvågningen varer typisk nogle døgn, hvorefter patienten overgår til almindelig patientobservation. 

  
Epilepsihospitalet l Kolonivej 1 l 4293 Dianalund l Tlf.: 58 26 42 00 l Fax: 58 27 10 50 l epilepsihospitalet@filadelfia.dk