Søg

   Search
>  Om Epilepsihospitalet  >  Vision og mål
  

Vision og mål for Filadelfia 2009-2011


Vision

Den bedste helhedsorienterede behandling på internationalt niveau til mennesker med epilepsi, søvnforstyrrelse eller erhvervet hjerneskade.

Mål

  1. Det gode patientforløb
  2. Personale som organisationens vigtigste ressource
  3. Forskning og udvikling
  4. Psykoterapi og psykiatrisk behandling
  5. Neurofysiologi
  6. Søvnmedicin
  7. Neurorehabilitering
  8. ADHD
  9. Skoletilbud/Kompetencecenter

 
Kommentarer

Visionen
Den skal være ambitiøs og dækkende for organisationen. Danmarks bedste behandling er derfor ikke god nok i denne sammenhæng. Principielt er der ikke grund til at skelne mellem det europæiske perspektiv og verdensperspektiv, men udtrykket ”verdens bedste” er floskelpræget og udelades. Begrebsdannelsen den bedste behandling skal kunne operationaliseres, men da visionen skal være kort og klar, kan dette ikke gøres her. Første strategi får fokus på forståelse af de gode patientforløb og det at være et ”Centre of Excellence”, således at der redegøres for, hvad den bedste behandling er indenfor epilepsi, søvnforstyrrelser og neurorehabilitering jf. nedenfor.

 

Mål
 

  1. Det gode patientforløb

Med den ny vision kommer fokus i hele organisationen på patienten og det gode patientforløb, der derfor bliver højest prioriterede strategiske indsatsområde. Det er med fuldt overlæg, at comprehensive care hverken indgår tekstmæssigt i vision eller mål. Comprehensive care er en samarbejdsform, hvor alle relevante aspekter af patientens sygehistorie bliver afdækket ved involvering af de relevante faglige spidskompetencer. Sigtet med comprehensive care er forbedring af patientens livskvalitet. Der tænkes hermed også på involvering af de sociale og undervisningsmæssige områder af organisationen. Comprehensive care er derimod intet mål i sig selv, og hvis man (fejlagtigt) gør metoden til målet, er risikoen, at spidskompetencer, som er unikke og helt afgørende, fortyndes. Ved comprehensive care involveres alle relevante fagpersoner i tilrettelagte patientforløb under lægelig ledelse.

I arbejdet med gode patientforløb skal der udarbejdes patientforløbsbeskrivelser, som skal implementeres, og i dette arbejde skal der tages hensyn til følgende:

  • Arbejdsgangsanalyser af de to nye voksenafdelinger
  • Den Danske Kvalitetsmodel
  • Muligheden for DRG-takstfinansiering
  • Nationale rekommandationer inkl. referenceprogrammer (epilepsi, søvnforstyrrelser, neurorehabilitering)
  • Internationale rekommandationer inkl. referenceprogrammer for de nævnte sygdomsgrupper (eksempelvis fra ILAE- International League Against Epilepsy).

Ved disse hensyn vil det være muligt konkret at redegøre for, hvad den bedste helhedsorienterede behandling er, hvorved visionen kan konkretiseres på relevante områder.

Det er med overlæg, at en øget ambulant produktion ikke er et strategisk mål i sig selv, men at udgangspunktet er de gode patientforløb og at arbejdet hermed vil resultere i beskrivelser, som tilsiger en væsentlig øgning af den ambulante produktion med involvering af både læger, sygeplejersker og andre faggrupper, som er resultat af faglige overvejelser og ikke blot økonomiske hensyn eller behov for aflastning af læger eller andre fagpersoner.

 

  1. Personale som organisationens vigtigste ressource

I Danmark er beskæftigelsen høj og ledigheden lav, og indenfor en række områder er der mangel på kvalificeret arbejdskraft. På Filadelfia er de ansatte organisationens vigtigste ressource, og der er på visse områder mangel på kvalificeret - navnlig højtuddannet - arbejdskraft. Det nylige lederudviklingsforløb har vist, at lederne på Filadelfia samstemmende prioriterer udvikling af Human Ressource Management (HR), og i konsekvens heraf er der oprettet en HR-funktion med personalechefen som ansvarlig leder.  Tiden er nu inde til at lægge konkrete strategier for HR-funktionen og tilhørende opgaver.

Opgaver

  • Mål for og udvikling af HR-funktion ved personalechef og direktion
  • Rekruttering
  • Fastholdelse
  • Kompetenceudvikling
  • Fokus på fravær og psykisk arbejdsmiljø

 

  1. Forskning og udvikling

Epilepsihospitalet er et såkaldt tertiært epilepsibehandlingssted og det eneste af sin art i Danmark.  En stor del af patienterne er svært diagnosticerbare eller svært behandlelige.  Tilsvarende gælder neurorehabilteringsområdet (svært behandlelige) og til en vis grad det søvnmedicinske område (svært diagnosticerbare og svært behandlelige). Det er en forudsætning for opretholdelsen og udviklingen af de specialiserede tilbud, at der foregår forskning på udvalgte områder indenfor de tre nævnte sygdomsgrupper. Epilepsihospitalet har i de seneste 5 år satset målrettet på at styrke forskningen ved professorat, Ph.D.-stillinger, universitære samarbejder, forskningsdage og perioder med fri til at skrive til udvalgte specialister. I slutningen af 2007 er en forskningsenhed oprettet, og per 1.8.2008 er en forskningsleder tiltrådt. Der skal fortsat satses meget på forskning, og nye initiativer som forskning i psykoterapi og sygeplejeforskning skal igangsættes.

Opgaver

  • Strategier for forskning ved ny forskningsleder og direktion
  • Professorat og lektorater
  • Ph.d.-studerende
  • Publikationsmål
  • Forskningsdage og perioder med fri til at skrive: Evaluering og disponering
  • Forskning i psykoterapi (Ph.D.-projekt)
  • Sygeplejeforskning
  • Forskning i neuorehabilitering
  • Laboratoriets involvering i forskning
  • Internationalt samarbejde

 

  1. Psykoterapi og psykiatrisk behandling

En stor del (ca. 20%) af patienter henvist til epilepsihospitalet for svært behandlelig epilepsi viser sig ved nærmere undersøgelse på Epilepsihospitalet at have psykogene non-epileptiske anfald (PNES), og de fleste af disse patienter har ikke epilepsi. En mindre andel har både epilepsi og PNES.

Behandlingen af PNES bør være psykologisk orienteret. En meget stor andel af de svært behandlelige epilepsipatienter har psykiatrisk komorbiditet, som hidtil ikke har været diagnosticeret og behandlet tilstrækkeligt.  Det drejer sig om depressioner, angst-tilstande, personlighedsforstyrrelser m.v. Epilepsihospitalet har derfor de seneste 1½ år arbejdet systematisk på at forbedre behandlingen af PNES og psykiatrisk komorbiditet. Efter tysk forbillede opføres indenfor de næste 1½-2 år en ny voksenafdeling til psykoterapeutisk og psykiatrisk behandling af PNES og anden komorbiditet. Forskningsprojekt vedr. PNES er igangsat på børneområdet, og psykiatrisk speciallæge er ansat per 1.4.2008. Sidstnævnte indgår allerede aktivt i det kliniske virke og bidrager til en kvalificeret vurdering og behandling af patienter med PNES og psykiatrisk komorbiditet.

Opgaver

  • Styrke psykiatrisk diagnostik og behandling generelt
  • Tilknytte børnepsykiatrisk ekspertise
  • Udvikle og implementere fagligt koncept for ny voksenafdeling for psykoterapi
  • Udvikle og implementere fagligt koncept for psykoterapi og psykiatrisk behandling på børneområdet
  • Ph.D.-projekt om psykoterapi (med udgangspunkt i ny afdeling)

 

  1. Neurofysiologi

Epilepsihospitalet har igennem en periode på 20 år haft en neurofysiologisk afdeling, som indtager en nøglerolle i udredningen og kontrollen af epilepsipatienter.  For 2½ år siden fik afdelingen en helt ny bygning, som også indeholder en epilepsimonitoreringsenhed (EMU), der har styrket udredningen af vanskelige epilepsipatienter både kvantitativt og kvalitativt.  Produktionen i neurofysiologisk afdeling er således øget betragteligt. Indtil for godt 1 år siden havde Epilepsihospitalet blot én neurofysiologisk overlæge, nu er der tre. Imidlertid forventes den mest erfarne og specialansvarlige overlæge at gå pension indenfor to år. Der er mangel på neurofysiologer i Danmark, og planer for bedømmelse af neurofysiologiske undersøgelser på Epilepsihospitalet i fremtiden skal udvikles.  Neurofysiologisk afdeling og søvnklinikken hører fagligt sammen og har nået et omfang, hvor der er behov for at ansætte en ledende overlæge med ansvar for begge områder. Forskningen på de to områder skal styrkes, og Filadelfia skal tilbyde Region Sjælland at tage ansvaret for den kliniske neurofysiologi i regionen.

Opgaver

  • Ledende overlæge med ansvar for neurofysiologisk afdeling og søvnklinik
  • Flere læger med ekspertise i bedømmelse af neurofysiologiske undersøgelser
  • Klinisk neurofysiologisk funktion i Region Sjællands (alle undersøgelsestyper)
  • Samarbejde med universitetsafdelinger (eksempelvis om delestillinger)
  • Forskning

 

  1. Søvnmedicin

På Epilepsihospitalet åbnedes i 2004 en søvnklinik, som forestår undersøgelse af både basispatienter og lands-landsdels-patienter med søvnforstyrrelser. Søvnklinikken har haft en betydelig vækst i sin virksomhed, som fagligt passer godt til neurofysiologien, navnlig fordi de specialiserede neurofysiologiske undersøgelser anvendes til undersøgelse af lands-landsdels-patienterne. I forbindelse med etablering af to nye voksenafdelinger vil der blive bygget et søvnlaboratorium, så kapaciteten for lands-landsdels-patienter kan øges. Et søvnambulatorium vil få plads i den nuværende Femdøgnsafdeling.

Opgaver

  • Etablere søvnlaboratorium
  • Udbygge søvnambulatorium
  • Regional funktion (Region Sjælland)
  • Flere (af de nuværende) lands-landsdelspatienter


 

  1. Neurorehabilitering

Filadelfia har i godt 10 år drevet Center for Neurorehabilitering – Kurhus, først som social institution og siden januar 2007 som en hospitalsafdeling under Epilepsihospitalet. Kurhus modtager personer med moderate til svære følger efter hjerneskade til længerevarende rehabilitering. Der findes i Kurhus´ forskellige personalegruppe en betydelig faglig ekspertise. Imidlertid er de fysiske rammer begrænsede. Der findes behov for at udvide dagtilbuddet, og forskning i neurorehabilitering skal igangsættes. Trods historisk betingede vanskeligheder med anerkendelsen og anvendelsen af Kurhus i Region Sjælland skal direktionen i forbindelse med specialeplanlægningen tilbyde Kurhus som en kapacitet for neurorehabilitering i Region Sjælland.

Opgaver

  • Udvidelse af fysiske rammer
  • Dagtilbud udvides
  • Beslutning om skærmet enhed
  • Forskning i neurorehabilitering
  • Regionstilbud (Region Sjælland)

 

  1. ADHD

En stor del af Epilepsihospitalets børneklientel har både epilepsi og attention deficit hypermotor disorder (ADHD), og børnelægerne på Epilepsihospitalet har en betydelig ekspertise i behandlingen af disse børn. Børneskolen ved Filadelfia har et selvstændigt regionalt tilbud til børn med ADHD (uden epilepsi), og ved udredningen af disse patienter bidrager Epilepsihospitalets læger og psykologer. Personalet på hospitalets børneafdeling har ligeledes en betydelig erfaring i observationen af børn med ADHD. Hidtil har Epilepsihospitalet begrænset sig til behandling af ADHD hos børn med epilepsi, men der pågår nu et udredningsarbejde, som skal anvise mulighederne for at Epilepsihospitalet også i fremtiden kan forestå regional udredning og behandling af ADHD hos børn uden epilepsi.

Opgaver

  • Udvikle tilbud gældende i Region Sjælland for ADHD uden epilepsi

 

  1. Skoletilbud/Kompetencecenter

Skoletilbudet skal videreudvikles omkring det forventede ADHD-tilbud (se punkt 8), og i relation til overbygningen og voksenundervisningstilbudet, og samtidig skal der udvikles et tilbud om en ungdomsuddannelse. Samarbejdet med kommunerne – ikke mindst Sorø skal yderlige udbygges, så vi udvikler skolens særlige kompetencer.
Der skal forsøges lavet et ungdomsuddannelsestilbud for at understøtte elevgruppens uddannelsesmuligheder.

Fælles ledelse søges opbygget omkring skoletilbudene, specialrådgivningen og Videnscenteret, så vi får udviklet et egentlig kompetencecenter


Direktionen
September 2008

  
  
Epilepsihospitalet l Kolonivej 1 l 4293 Dianalund l Tlf.: 58 26 42 00 l Fax: 58 27 10 50 l epilepsihospitalet@filadelfia.dk