Langtidsområdet
Langtidsområdet består af tre afdelinger med i alt 33 patienter: Egebo, Lindebo og Mariebo/Akacievej.
Patienter i Langtidsområdet fik efter Særforsorgens udlægning til amterne i 1980 en særaftale så patienterne, hvis de ønskede det, kunne få mulighed for at blive boende på Filadelfia. Der optages ikke patienter i denne gruppe.
Området hører under Sygehusloven. Patienterne modtager pension, men betaler ikke for serviceydelser. Selvom de 33 patienter har status af indlagte patienter, omtales de i det følgende som beboere.
Alle har eget værelse med egne møbler.
Epilepsihospitalets læger har det lægefaglige ansvar i Langtidsområdet.