Voksenafdeling
Voksenafdelingen modtager patienter over 25 år til udredning og behandling af epilepsi samt vurdering og rådgivning vedrørende psykosociale problemer i relation til diagnosen. Endvidere modtages patienter til epilepsikirurgiskudredning, samt efterbehandling.
Alle patienter har eneværelse, men deler badeværelse med de øvrige indlagte. I alle 16 værelser er der mulighed for at tilslutte videokamera og overvågningsalarm ved behov.
Trådløst netværk findes på alle stuer. Systemkrav til bærbar pc er 128 bit WEP. Oplysning om kryptering udleveres af afdelingens personale. Man kan i begrænset omfang benytte afdelingens pc.
Rygning finder sted udendørs.
Behandling og pleje
Patienter i voksenafdelingen har som oftest vanskeligt behandlelig epilepsi, der ofte kræver lang tids tæt observation. Indlæggelsestiden varierer fra tre uger til et par måneder. Alle patienter har to kontaktpersoner under hele indlæggelsen.
På indlæggelsesdagen modtages patienten og eventuel ledsager af kontaktpersonen og tilses af en læge i løbet af det første døgn. Behandlingsplan for den enkelte patient udfærdiges af den for afdelingen ansvarlige speciallæge med udgangspunkt i konceptet comprehensive epilepsy care, hvor alle tværfaglige partneres kompetencer medinddrages ud fra patientens behov.
Der er stuegang to gange om ugen, og der holdes tværfagligt behandlingsmøde hver uge.
Undervisning og beskæftigelsestilbud
Ud fra den individuelle behandlingsplan og patientens ønske kan der henvises til Værksteds- center, fysio- og ergoterapi og deltagelse i forskellige motionstilbud efter aftale med kontaktperson.
Under indlæggelsen er der undervisning om epilepsi ved afdelingens personale.
Medarbejdere
Medarbejdergruppen består af sygeplejepersonale, overlæge, yngre læge, psykolog, socialrådgiver, terapeut og diætist.
Yderligere information
For yderligere information kontakt:
Afdelingssygeplejerske Hanne Jespersen
Overlæge Marit Dahl