Epilepsihospitalet behandler fortsat unge
Epilepsihospitalet behandler fortsat unge patienter i aldersgruppen 16-26 år, selv om Ungdomsafdelingen lukkede den 9. december 2011.
I fremtiden sker behandlingen af de unge epilepsipatienter enten på Børneafdelingen eller Voksenafdelingen.
”Vi bliver ved med at modtage unge epilepsipatienter til udredning og behandling, og vi vil fortsat rådgive om de psykiske og sociale problemer, der eventuelt er kommet til i forbindelse med epilepsien,” siger Hanne Rasmussen, sygeplejedirektør på Epilepsihospitalet.