Epilepsibehandling

Generelt sættes en person i medicinsk behandling for epilepsi, når diagnosen er stillet, dvs. når personen har haft to uprovokerede epileptiske anfald. Påbegyndelsen af behandlingen finder hyppigt sted på neurologiske afdelinger, børneafdelinger og hos praktiserende speciallæger. Endvidere gives patienten information om epilepsien, navnlig om anfaldsprovokerende faktorer og forholdsregler.

Flertallet af patienterne bliver anfaldsfrie på behandling med det valgte første eller andet antiepileptikum, men omkring en tredjedel af patienterne opnår ikke anfaldsfrihed. De er vanskeligt behandlelige og henvises til specialiserede behandlingssteder inklusive Epilepsihospitalet. Her er stor ekspertise om epilepsi samlet, og andre af de over 15 antiepileptika kan tages i anvendelse enten alene eller i kombination. Behandlingen ledsages af blodprøvekontroller, hvor blodkoncentrationen af lægemidlerne måles. 

En del patienter, som ikke opnår anfaldsfrihed på medicinsk behandling, udredes nærmere på Epilepsihospitalet for at afklare, om de kan opereres for epilepsien. Endvidere tilbydes behandling med nervus vagus stimulator og ketogen diæt til svært behandlelige patienter. 

Patienter med svært behandlelig epilepsi har ofte betydelige psykosociale følger af epilepsien, og en del har ledsagende helbredsproblemer. På Epilepsihospitalet har alle relevante faggrupper et indgående kendskab til epilepsiområdet, og fagpersonerne samarbejder efter konceptet comprehensive epilepsy care.