Behandling af epilepsi

Antiepileptika – altså medicin mod epilepsi - er den mest almindelige behandling for epilepsi, og den går i gang, når diagnosen er stillet, og det er, når en person har haft to uprovokerede epileptiske anfald. Behandlingen startes ofte på hospitalers neurologiske afdelinger, børneafdelinger og hos praktiserende speciallæger. Det er også hér, at patienten får information om epilepsien, navnlig om hvad der kan fremkalde anfald, og om hvilke forholdsregler patienten kan tage.

De fleste patienter bliver anfaldsfri med medicin mod epilepsi; men for ca. en tredjedel hjælper medicinen ikke på anfaldene. Disse patienter er vanskelige at behandle, og henvises til specialiseret behandling på f.eks. Epilepsihospitalet Filadelfia.

Her er stor ekspertise om epilepsi samlet, og den medicinske behandling kan fortsættes med andre af de over 15 antiepileptika enten alene eller i kombination. Der tages derfor jævnligt blodprøver, hvor blodkoncentrationen af lægemidlerne måles.

En del patienter, som ikke bliver anfaldsfri med medicin, undersøges nærmere på Epilepsihospitalet for at afklare, om de kan opereres for epilepsien. Vores patienter kan også tilbydes behandling med nervus vagus stimulator. Ved denne behandling indsættes et lille apparat under venstre kraveben eller ved venstre armhule. Apparatet forsyner nerven Nervus Vagus med elektriske impulser – ligesom en pacemaker giver elektrisk stimulation til hjertet. Denne metode kan halvere hyppigheden af anfald hos 30-50 % af patienter med svært behandlelig epilepsi.

Ketogen diætbehandling kan også indgå i behandlingen af børn og voksnes epilepsi.

Patienter med svært behandlelig epilepsi har ofte betydelige psykosociale følger af epilepsien, og en del har andre problemer med helbredet. På Epilepsihospitalet har alle relevante faggrupper et indgående kendskab til epilepsiområdet, og fagpersonerne samarbejder efter konceptet comprehensive epilepsy care.