MR-skanning
MR-skanningen (Magnetisk Resonans Skanning) af hjernen er en vigtig undersøgelse ved epilepsi. Ved skanningen kan vi se, om der er forandringer i selve hjernevævet. Det kan være følger efter en blodprop eller en hjerneblødning, svulster, misdannelser eller følger efter hjernebetændelse. MR-skanningen foregår på et andet hospital, oftest Hvidovre Hospital.