Fysio-/ergoterapi
Fysio-/ergoterapi er behandling og rehabilitering, som foregår gennem aktivitet. Formålet med fysio- og ergoterapeutisk behandling er at genoptræne og vedligeholde patientens/beboerens funktionsniveau - både fysisk, psykisk og socialt - så vedkommende kan klare de nødvendige daglige aktiviteter (ADL) med mindst mulig hjælp og størst mulig livskvalitet.
Der tilbydes både individuel undersøgelse og behandling efter lægehenvisning samt træning på hold.
Brugergruppe
Patienter henvises fra Epilepsihospitalets korttidsområde og langtidsområde. Desuden undersøges og behandles børn fra børneskolen som et led i den tværfaglige diagnosticering.
Behandling
Der tilbydes bl.a. følgende behandling:
- Vurdering og træning af daglige færdigheder/funktioner
- Individuel fysioterapeutisk/ergoterapeutisk undersøgelse, vurdering og behandling/vejledning
- Kognitiv træning
- Vurdering af behov for hjælpemidler/boligændringer samt formidling af disse
- Sansemotorisk undersøgelse og træning
- Sanseintegrationsbehandling samt sansestimulering i snoezelrum
- Træning under instruktion i motionscenter under fysioterapeutisk supervision
Medarbejdere
Medarbejdergruppen består af ergo- og fysioterapeuter.
Yderligere information
For yderligere information kontakt:
Ledende ergoterapeut Conny Olsen